Familieliv og drømmeboliger

Mere plads, tættere på naturen og mere tid til hinanden. Mange, særligt børnefamilier, er begyndt at flytte sydpå for at leve et liv med lavere leveudgifter, så de kan dyrke det, der er vigtigt for dem – og Lolland står klar til at tage imod. 

Katharina Fredslund, som bor med sin familie på Fejø, sidder på hug bag et hegn og plukker squash sammen med sine to, små børn.

REALISTISKE BOLIGDRØMME

Boligmarkedet er benhårdt – men lige netop boligerne på Lolland er faktisk blandt de billigste i hele landet. Kvadratmeterprisen i landets dyreste kommune, Gentofte, er hele 12 gange højere end på Lolland, hvorfor flere og flere har fået øjnene op for at trække sydpå. Her er boligdrømmene nemlig indenfor rækkevidde, og det er muligt at skabe et hjem, hvor der både er hus- og hjerterum til selv store familier.

En gruppe voksne og børn spiser middag ved et langbord i en have. Bordet er fyldt med fade, vin og blomster i vaser.
En 5-årigt barn med blondt hår står i en have. I hånden har barnet en squash, som der er taget en bid af.

SYDHAVSØERNES FÆLLESSKABER

Mange erfarer, at fællesskaber og foreningsliv er stærkere, når man flytter ud af storbyerne. Alle kender hinanden i langt højere grad, og alle passer på hinanden – og langt de fleste er aktive i de mange foreninger og frivillige tiltag, der er med til at gøre livet på Lolland og de omkringliggende småøer til noget særligt for både store og små med alt fra fritidstilbud til fællesmiddage og festivaler. 

Katharina Fredslund krammer sin ekskæreste Diego Principato bagfra. De smiler og kigger ned mod en person, der sidder ved bordet foran dem.

Katharina Fredslund er selvstændig madantropolog og iværksætter. Hun bor med sin ekskæreste, Diego, og deres to børn på Fejø.

»Der er en stor kærlighed til vores børn, overalt hvor de er. Det er et meget frit børneliv. Jeg tror, at alle, der er kommet til øen, har mærket den kærlighed, og at der er plads til dig«.

- Katharina Fredslund, selvstændig madantropolog og mor til to børn på henholdsvis tre og fem år.

Cathrine Krøyer, som bor i Maribo og arbejder hos Aarslef, har armen om sin 8-årige datter, mens de kigger ud over havet.

HJÆLP TIL DET STORE SPRING

Sætter man kursen mod Lolland, bliver man modtaget med åbne arme fra første færd. Alle nytilflyttere bliver automatisk inviteret til et tilflytterarrangement, hvor repræsentanter fra kommunens mangfoldige kultur- og foreningsliv står klar til at introducere alle områdets muligheder for store såvel som små. 

Hvide blomster i forgrunden af en kornmark og blå himmel.
En rød blomst bag et hegn med en rød murstensvæg i baggrunden.

Boliger til salg på Lolland

Villaer på 110 kvm til under en million? Byliv, havudsigt og masser af natur? På Lolland er det hele muligt, og lige nu er der masser af boliger til salg – lige fra store, skønne familiekollektiver til idylliske muremestervillaer.

Se boliger til salg

views